Teori
Mit teoretiske afsæt spænder bredt indenfor det udviklingspsykologiske felt, således er jeg ikke en tro tilhænger af en specifik teoretisk retning, men er derimod eklektisk i mit teoretiske og metodiske afsæt.
Af teoretiske retninger og teoretikere, som jeg er inspireret af kan nævnes den kritiske psykologi (Holzkamp, Dreier), den kulturhistoriske skole (Vygotsky), kognitionspsykologi (Piaget), psykodynamikken (Bowlby, Winnicot, Stern, Fonagy), socialkonstruktionismen (Gergen), den økologiske psykologi (Bronfenbrenner), neuroaffektiv udviklingspsykologi (Hart), etc. Ligeledes er jeg inspireret af Grethe Kragh-Müller, Dion Sommer, Jesper Juul, m.fl.
Udviklingsforståelse
Min udviklingsforståelse tager afsæt i, at barnet kommer til verden med ‘noget’, hvilket kan defineres, som præferencer, potentiale, sårbarheder, etc., og at barnets udvikling sker i et dialektisk samspillet mellem barnet og dets omgivelser.
Nogle børn kommer således til verden med et robust og positivt sind og vil kunne trives på trods af, at deres opvækstbetingelser ikke er optimale. Andre børn har et mere sårbart sind og har behov for at blive afstemt og mødt mere sensitivt for at kunne trives. Forældreopgaven kan således være meget forskellig alt efter barnets sind og således virke henholdsvis lettere eller mere udfordrende.
Ligeledes kan det have betydning for forældres oplevelse af forældreopgaven, om deres barn er konstitueret meget lig dem selv, eller meget anderledes end dem selv. Eksempelvis er mit ældste barn meget sensitiv overfor at blive irettesat, og han kan blive meget ked af det, hvis jeg bare hæver stemmen en smule. Sådan havde jeg det også selv som barn, og derfor er det let for mig at forstå, hvad der rør sig i ham, og hvad han har brug for, hvilket ville have været mere udfordrende for mig, hvis jeg ikke selv havde haft samme oplevelser. Således kan forældreopgaven opleves mere udfordrende, hvis vores børn er konstitueret meget anderledes end os selv, end hvis de er konstitueret lig os selv.
Anerkendelse
Anerkendelse er ikke en metode, men derimod en holdning. For at anerkende sit barn skal man som forælder være åben overfor barnets oplevelse, leve sig ind i og vise forståelse for dets oplevelse, samt rumme sit barns følelser.
Anne-Lise Løvlie Schibbye i Anerkjennelse
Definitionsmagt
Overfor børn har voksne en definitionsmagt, som kan bruges til både at fremme og underminere barnets selvrespekt, selvstændighed og tro på sig selv. Det gør, at den voksne har et særligt ansvar for, at barn/voksen-relationen er anerkendende.
Berit Bae i ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse”
Selvtillid/selvværd
Selvtillid betyder at have tillid til sine egne evner, dvs. at opleve, at man er dygtig til noget og at have tillid til sine præstationer. Selvværd derimod handler om et menneskes vurdering af sit eget værd. Et menneske med et godt selvværd vil således opleve at have værdi i sig selv. Over halvdelen af piger og 29 % af drenge i alderen 13-15 år døjer med et dårligt selvværd.
Skolebørnsundersøgelse 2018
Selvværd
Forældre kan understøtte, at deres børn får et godt selvværd gennem anerkendelse. Det vil sige ved at sætte sig ind i barnets perspektiv og respektere det. Barnet vil dermed føle sig behandlet som et medmenneske, hvis oplevelser og følelser er i orden og har betydning.
Grethe Kragh-Müller i ”Ka’ selv – Vil selv”
Børnesyn
Mit børnesyn tager afsæt i, hvad der defineres, som ‘det nye børnesyn’. Det udsiger, at børn fødes sociale og lige fra fødslen opsøger socialt samspil og søger at spejle deres omsorgspersoner. De vil gerne samarbejde med deres omsorgspersoner og overskrider endda deres egne grænser for at imødekomme deres omsorgspersoner. Samtidig handler børn lystbetonet og har en ringere impulshæmning end voksne, da deres frontallapper endnu ikke er færdigudviklede. Derfor kan børn ‘i øjeblikket’ eksempelvis have svært ved at huske og overholde aftaler, da lysten ‘tager over’.
Endvidere udsiger det nye børnesyn, at børn og voksne er ligeværdige. Børn har i lighed med voksne behov for at blive lyttet til, for at blive taget alvorligt, for at deres grænser respekteres og for selvbestemmelse. At børn er ligeværdige betyder således, at vi skal lytte til deres perspektiver, tage deres perspektiver alvorligt – dog muligvis i oversat form – og behandle dem med samme respekt, som vi behandler voksne.
Samtidig er børn og voksne er ikke ligestillede. Børns hjerner er ikke færdigudviklede, og de har mindre erfaring at træffe beslutninger ud fra end voksne. Derfor har børn brug for voksne til at skabe nogle rammer, som de kan udfolde sig indenfor, og det er således forældrenes ansvar at sætte nogle rammer for familielivet. Samtidig kan børnene heller ikke tage ansvar for kvaliteten af relationerne i familien, og derfor er kvaliteten af relationerne forældrenes ansvar.
Metode
Jeg tager overvejende udgangspunkt i den løsningsfokuserede metode, hvorfor jeg vil have fokus på de ønsker og mål, I har for familierådgivningen. Jeg vil have fokus på de udfordringer og vanskeligheder, I oplever, og byde ind med nye perspektiver på udfordringerne ud fra min faglige viden om børns udvikling og familiedynamikker. Endvidere vil jeg byde ind med konkrete forslag til, hvordan I kan takle specifikke situationer.
Samtidig vil jeg også have fokus på udforske, hvad der fungerer godt i jeres familier – herunder hvornår det fungerer godt, i hvilke sammenhænge, etc. Formålet med denne tilgang er at gøre jer opmærksomme på, hvad det er, der sker – herunder hvad det er I gør – når det fungerer godt i jeres familie, da det potentielt kan overføres og benyttes i mere udfordrende situationer. Desuden er der ofte den sidegevinst, at fokus på det, som på forhånd fungerer, bidrager med energi, optimisme og gåpåmod til at arbejde med de udfordrende områder af familielivet.
Endvidere benytter jeg mig af metoden Feedback Informed Treatment (FIT), hvilket er en metode til at evaluere, hvordan I og jeres børn trives, og om I oplever, at familierådgivningen er brugbar for jer. Således vil jeg som oftest i begyndelsen af sessionen bede jer skalere jeres egen og jeres børns trivsel, så vi kan følge, om der sker en udvikling. Desuden vil jeg ved sessionens afslutning bede jer skalere sessionen for at sikre, at familierådgivningen er brugbar for jer og med henblik på at kunne tilpasse rådgivningen bedst muligt til jeres behov.
Kontaktinfo
FAMILIEBLIK
Ved Cecilie Kondrup
Virum krop & Sind
Virumvej 90A, 1.tv
2830 Virum
Kontakt@familieblik.dk
Tlf: 2629 6063
CVR-nr.: 41321253
Send en besked
For information om Familieblik’s behandling af dine persondata gå til https://familieblik.dk/gdpr-persondatapolitik-hos-familieblik/